Important truths concerning the atonement were taught the people by this yearly service. In the sin offerings presented during the year, a substituted had been accepted in the sinner's stead; but the blood of the victim had not made full atonement for the sin. It had only provided a means by which the sin was 356 transferred to the sanctuary. By the offering of blood, the sinner acknowledged the authority of the law, confessed the guilt of his transgression, and expressed his faith in Him who was to take away the sin of the world; but he was not entirely released from the condemnation of the law. On the Day of Atonement the high priest, having taken an offering for the congregation, went into the most holy place with the blood and sprinkled it upon the mercy seat, above the tables of the law. Thus the claims of the law, which demanded the life of the sinner, were satisfied. Then in his character of mediator the priest took the sins upon himself, and, leaving the sanctuary, he bore with him the burden of Israel's guilt. At the door of the tabernacle he laid his hands upon the head of the scapegoat and confessed over him "all the iniquities of the children of Israel, and all their transgressions in all their sins, putting them upon the head of the goat." And as the goat bearing these sins was sent away, they were, with him, regarded as forever separated from the people. Such was the service performed "unto the example and shadow of heavenly things." Hebrews 8:5.


Patriarker og profeter kapitel 30. 177.     Fra side 355 i den engelske udgave.tilbage

Tabernakeltjenesten

Ved denne årlige gudstjeneste fik folket undervisning om vigtige sandheder angående forsoningen. I syndofrene, der blev frembåret gennem året, var en stedfortræder blevet antaget i synderens sted; men offerets blod havde ikke skaffet fuld forsoning for synden. Det havde kun været et middel til at overføre synden til helligdommen. Ved at ofre blod anerkendte synderen lovens autoritet, bekendte sin skyld og tilkendegav sin tro på ham, der skulle borttage verdens synd; men han var ikke helt løst fra lovens fordømmelse. På forsoningsdagen tog ypperstepræsten et offer for folket, gik ind i det allerhelligste med blodet og stænkede det på sonedækket over lovens tavler. Således opfyldtes lovens krav, som krævede synderens liv. Så tog præsten i sin egenskab af mellemmand synderne på sig, og når han forlod helligdommen, bar han Israels syndebyrde med sig. Ved indgangen til tabernaklet skulle han lægge hænderne på hovedet af Azazels buk og over den bekende alle israelitternes misgerninger og alle deres overtrædelser, alle deres synder, og lægge dem på bukkens hoved. Og idet bukken, der bar disse synder, blev sendt bort, blev de sammen med den anset for at være fjernet fra folket for stedse. Således udførtes den tjeneste, der var "et afbillede og en skygge af den himmelske". Heb. 8, 5.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.