A distance of only eleven days' journey lay between Sinai and Kadesh, on the borders of Canaan; and it was with the prospect of speedily entering the goodly land that the hosts of Israel resumed their march when the cloud at last gave the signal for an onward movement. Jehovah had wrought wonders in bringing them from Egypt, and what blessings might they not expect now that they had formally covenanted to accept Him as their Sovereign, and had been acknowledged as the chosen people of the Most High? | |
Patriarker og profeter kapitel 33. 189. Fra side 376 i den engelske udgave. | tilbage |
Der var kun elleve dagsrejser fra Sinaj til Kadesj ved grænsen til Kanaan, og det var i forventning om at komme hurtigt ind i det herlige land, at Israel fortsatte rejsen, da skyen til sidst gav tegn til opbrud. Gud havde gjort undere, da han førte dem ud af Ægypten, og hvilke velsignelser kunne de ikke vente nu, da de formelt havde sluttet pagt om at godkende ham som deres hersker og selv var blevet anerkendt som den Højestes udvalgte folk? |