Their accusations were borne by Moses in uncomplaining silence. It was the experience gained during the years of toil and waiting in Midian--the spirit of humility and long-suffering there developed--that prepared Moses to meet with patience the unbelief and murmuring of the people and the pride and envy of those who should have been his unswerving helpers. Moses "was very meek, above all he men which were upon the face of the earth," and this is why he was granted divine wisdom and guidance above all others. Says the Scripture, "The meek will He guide in judgment: and the meek will He teach His way." Psalm 25:9. The meek are guided by the Lord, because they are teachable, willing to be instructed. They have a sincere desire to know and to do the will of God. The Saviour's promise is, "If any man will do His will, he shall know of the doctrine." John 7:17. And He declares by the apostle James, "If any of you lack wisdom, let him ask of God, that giveth to all men liberally, and upbraideth not; and it shall be given him." James 1:5. But His promise is only to those who are willing to follow the Lord wholly. God does not force the will of any; hence He cannot lead those who are too proud to be taught, who are bent upon having their own way. Of the double-minded man--he who seeks to follow his own will, while professing to do the will of God--it is written, "Let not that man think that he shall receive anything of the Lord." James 1:7. | |
Patriarker og profeter kapitel 33. 193. Fra side 384 i den engelske udgave. | tilbage |
Moses hørte på deres anklage i fuldstændig tavshed. Den erfaring, Moses havde fået i de år, han arbejdede og ventede i Midjan - den ydmyghed og tålmodighed, han havde tilegnet sig der - bidrog til, at han så tålmodigt fandt sig i folkets vantro og utilfredshed og den stolthed og misundelse, der blev lagt for dagen af dem, der skulle have været hans mest pålidelige hjælpere. Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet menneske på jorden, og det var af denne grund, at han fik mere guddommelig visdom og hjælp end alle andre. Skriften siger: "Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej." Sl. 25, 9. Herren leder de ydmyge, fordi de er villige til at lade sig undervise. De nærer et oprigtigt ønske om at lære Guds vilje at kende og gøre derefter. Frelseren har givet dette løfte: "Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud." Joh. 7, 17. Han siger videre gennem apostlen Jakob: "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet." Jak. 1, 5. Dette løfte gælder kun dem, der er villige til at følge Herren helt og fuldt. Gud tvinger ikke et menneskes vilje. Derfor kan han ikke lede dem, der er for stolte til at tage ved lære, og som vil have deres vilje. Der står skrevet om den tvesindede, der vil have sin vilje, mens han bekender sig til at gøre Guds vilje: "Et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren." Jak. 1, 7. |