Though their hearts were unchanged, the people had been brought to confess the sinfulness and folly of their rebellion at the report of the spies. They now saw the value of the blessing which they had so rashly cast away. They confessed that it was their own unbelief which had shut them out from Canaan. "We 393 have sinned," they said, acknowledging that the fault was in themselves, and not in God, whom they had so wickedly charged with failing to fulfill His promises to them. Though their confession did not spring from true repentance, it served to vindicate the justice of God in His dealings with them.


Patriarker og profeter kapitel 34. 198.     Fra side 392 i den engelske udgave.tilbage

De tolv spejdere

Skønt folkets hjerte ikke var forandret, var de blevet nødt til at bekende det syndige og tåbelige i deres oprør, da de hørte spejdernes rapport. Nu så de, hvor meget den velsignelse var værd, som de så ubesindigt havde forkastet. De indrømmede, at det var deres egen vantro, der havde spærret dem adgangen til Kanaan. "Vi har syndet," sagde de og erkendte derved, at skylden lå hos dem selv og ikke hos Gud, som de i deres ondsindethed havde beskyldt for at bryde sine løfter til dem. Selv om deres tilståelse ikke var fremkaldt af ægte anger, bidrog den dog til at retfærdiggøre Guds handlemåde med dem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.