In humiliation and distress "Moses and Aaron fell on their faces before all the assembly of the congregation of the children of Israel," not knowing what to do to turn them from their rash and passionate purpose. Caleb and Joshua attempted to quiet the 390 tumult. With their garments rent in token of grief and indignation, they rushed in among the people, and their ringing voices were heard above the tempest of lamentation and rebellious grief: "The land, which we passed through to search it, is an exceeding good land. If the Lord delight in us, then He will bring us into this land, and give it us; a land which floweth with milk and honey. Only rebel not ye against the Lord, neither fear ye the people of the land; for they are bread for us: their defense is departed from them, and the Lord is with us: fear them not."


Patriarker og profeter kapitel 34. 196.     Fra side 389 i den engelske udgave.tilbage

De tolv spejdere

Da faldt Moses og Aron på deres ansigt foran hele den israelitiske menigheds forsamling. I deres ydmygelse og fortvivlelse vidste de ikke, hvad de skulle gøre for at få folket til at opgive den overilede beslutning, de havde taget i deres lidenskabelige vrede. Kaleb og Josua forsøgte at standse urolighederne. Med klæderne sønderrevne som tegn på sorg og harme løb de ind mellem folket og råbte, så det kunne høres igennem stormen af klageråb og trodsig sorg: Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt land. Hvis Herren har behag i os, vil han føre os til det land og give os det, et land, der flyder med mælk og honning. Gør kun ikke oprør imod Herren og frygt ikke for landets befolkning, thi dem tager vi som en bid brød; deres skygge er veget fra dem, men med os er Herren; frygt ikke for dem!

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.