They were successful in alienating two hundred and fifty princes, men of renown in the congregation. With these strong and influential supporters they felt confident of making a radical change in the government and greatly improving upon the administration of Moses and Aaron.

Skinsygen havde fremkaldt misundelse, og misundelsen havde ført til oprør. De havde diskuteret Moses' ret til hans store myndighed og ære så længe, at de var begyndt at betragte hans stilling som misundelsesværdig, og de mente, at en hvilken som helst af dem var lige så kvalificeret til denne stilling som Moses. Desuden forledte de sig selv og hinanden til at tro, at Moses og Aron selv havde skaffet sig den stilling, de havde. De utilfredse mænd sagde, at disse ledere havde ophøjet sig selv på Herrens menigheds bekostning ved at tilrive sig præstedømmet og ledelsen, skønt deres familie ikke var berettiget til at blive æret mere end de øvrige israelitter. De hævdede, at de ikke var mere hellige end folket, og at de burde være tilfredse med at stå på højde med deres brødre, der var lige så begunstigede af Guds særlige nærværelse og beskyttelse som de.