Many of the Israelites saw no help in the remedy which Heaven had appointed. The dead and dying were all around them, and they knew that, without divine aid, their own fate was certain; but they continued to lament their wounds, their pains, their sure death, until their strength was gone, and their eyes were glazed, when they might have had instant healing. If we are conscious of our needs, we should not devote all our powers to mourning over them. While we realize our helpless condition without Christ, we are not to yield to discouragement, but rely upon the merits of a crucified and risen Saviour. Look and live. Jesus has pledged His word; He will save all who come unto Him. Though millions who need to be healed will reject His offered mercy, not one who trusts in His merits will be left to perish.


Patriarker og profeter kapitel 38. 220.     Fra side 432 i den engelske udgave.tilbage

Rejsen uden om Edom

Mange af israelitterne troede ikke, at det middel, som Himmelen havde tilvejebragt, kunne hjælpe dem. De var omgivet af døde og døende mennesker, og de vidste, at deres egen skæbne var beseglet uden Guds hjælp. De kunne være blevet helbredt øjeblikkelig, men de blev ved med at jamre over deres sår og smerter og den truende død, lige til kræfterne ebbede ud, og blikket stivnede.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.