After his transgression Adam at first imagined himself entering upon a higher state of existence. But soon the thought of his sin filled him with terror. The air, which had hitherto been of a mild and uniform temperature, seemed to chill the guilty pair. The love and peace which had been theirs was gone, and in its place they felt a sense of sin, a dread of the future, a nakedness of soul. The robe of light which had enshrouded them, now disappeared, and to supply its place they endeavored to fashion for themselves a covering; for they could not, while unclothed, meet the eye of God and holy angels.


Patriarker og profeter kapitel 4. 29.     Fra side 57 i den engelske udgave.tilbage

Fristelsen og syndefaldet

Efter denne synd forekom det først Adam, at han hævedes op på et højere livsplan. Men snart fyldte tanken om synden ham med rædsel. Den luft, der før havde haft en mild, ensartet temperatur, syntes nu at gennemisne det skyldige par. Den kærlighed og fred, de havde ejet, var borte, og i stedet mærkede de en følelse af synd, en skræk for fremtiden, en sjælens nøgenhed. Den lysets klædning, der havde omgivet dem, forsvandt nu, og for at erstatte den prøvede de selv at skaffe sig et dække; for de kunne ikke uden klæder møde Guds og de hellige engles blikke.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.