Adam could neither deny nor excuse his sin; but instead of manifesting penitence, he endeavored to cast the blame upon his wife, and thus upon God Himself: "The woman whom

Adam kunne hverken benægte eller undskylde sin synd; men i stedet for at vise anger prøvede han at kaste skylden på sin hustru og derved på Gud selv. "Kvinden, som du satte ved min side, gav mig af træet, og så spiste jeg." Han, som af kærlighed til Eva frivilligt havde valgt at give afkald på Guds anerkendelse, på sit hjem i Paradiset og et evigt liv i glæde, prøvede nu efter sit fald at gøre sin ledsager, ja, selv sin skaber ansvarlig for overtrædelsen. Så frygtelig er syndens magt.