When the woman was asked, "What is this that thou hast done?" she answered, "The serpent beguiled me, and I did eat." "Why didst Thou create the serpent? Why didst Thou suffer him to enter Eden?"--these were the questions implied in her excuse for her sin. Thus, like Adam, she charged God with the responsibility of their fall. The spirit of self-justification originated in the father of lies; it was indulged by our first parents as soon as they yielded to the influence of Satan, and has been exhibited by all the sons and daughters of Adam. Instead of humbly confessing their sins, they try to shield themselves by casting the blame upon others, upon circumstances, or upon God--making even His blessings an occasion of murmuring against Him.


Patriarker og profeter kapitel 4. 29.     Fra side 58 i den engelske udgave.tilbage

Fristelsen og syndefaldet

Da kvinden blev spurgt: "Hvad har du gjort!" svarede hun: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg." "Hvorfor skabte du slangen? Hvorfor lod du den komme ind i Edens have?" var de spørgsmål, der lå i hendes undskyldning for synden, Ligesom Adam anklagede hun Gud for at have ansvaret for deres fald. Selvretfærdiggørelsens ånd havde sin oprindelse hos løgnens fader. Den blev næret, så snart vore første forældre gav efter for Satans indflydelse, og den har været at finde hos alle Adams sønner og døtre. I stedet for ydmygt at bekende deres synder prøver de at dække over sig ved at kaste skylden på andre, på omstændighederne eller på Gud, idet de også benytter hans velsignelser som en anledning til at knurre mod ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.