It is a perilous thing to allow an unchristian trait to live in the heart. One cherished sin will, little by little, debase the character, bringing all its nobler powers into subjection to the evil desire. The removal of one safeguard from the conscience, the indulgence of one evil habit, one neglect of the high claims of duty, breaks down the defenses of the soul and opens the way for Satan to come in and lead us astray. The only safe course is to let our prayers go forth daily from a sincere heart, as did David, "Hold up my goings in Thy paths, that my footsteps slip not." Psalm 17:5.

Det er farligt at nære et ukristeligt karaktertræk i hjertet. Hvis man hæger om blot en eneste synd, vil denne lidt efter lidt nedværdige karakteren, og alle de ædle karaktertræk vil blive underkastet den onde tilbøjelighed. Hvis man lader samvittigheden være ubeskyttet på blot et enkelt punkt, giver efter for en dårlig vane og undlader at opfylde pligtens store krav blot en gang, svækker man sjælens forsvar og lader Satan komme ind og forføre en. Vort eneste værn består i, at vi daglig af et oprigtigt hjerte beder den bøn, som David bad: at Gud vil lede os på sine veje, for at vi ikke skal vakle. Sl. 17, 5.