When the messengers reported to Balak the prophet's refusal to accompany them, they did not intimate that God had forbidden him. Supposing that Balaam's delay was merely to secure a richer reward, the king sent princes more in number and more honorable than the first, with promises of higher honors, and with authority to concede to any terms that Balaam might demand. Balak's urgent message to the prophet was, "Let nothing, I pray thee, hinder thee from coming unto me: for I will promote thee unto very great honor, and I will do whatsoever thou sayest unto me: come therefore, I pray thee, curse me this people."

Da sendebudene meddelte Balak, at profeten havde nægtet at følge med dem, fortalte de ikke, at Gud havde forbudt ham at rejse. Kongen troede, at Bileams afslag blot skyldtes, at han ville have en større belønning, og han sendte derfor på ny høvdinge af sted, flere og mere ansete end de første. De lovede ham store æresbevisninger og havde bemyndigelse til at gå ind på en hvilken som helst betingelse, Bileam måtte stille. Balaks indtrængende budskab til profeten lød: "Undslå dig ikke for at komme til mig! Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det folk!"