The judgments visited upon Israel for their sin at Shittim, destroyed the survivors of that vast company, who, nearly forty years before, had incurred the sentence, "They shall surely die in the wilderness." The numbering of the people by divine direction, during their encampment on the plains of Jordan, showed that "of them whom Moses and Aaron the priest numbered, when they numbered the children of Israel in the wilderness of Sinai, . . . there was not left a man of them, save Caleb the son of Jephunneh, and Joshua the son of Nun." Numbers 26:64,65.

De straffedomme, som hjemsøgte israelitterne på grund af deres synd i Sjittim, udryddede de sidste af den store skare, som næsten fyrre år tidligere var blevet dømt til at dø i ørkenen. Da der på Guds befaling blev holdt mandtal over folket i lejren på Jordans sletter, var der ingen tilbage, "som var mønstret af Moses og præsten-Aron, da de mønstrede israelitterne i Sinajs ørken". Der var "ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josua, Nuns søn". 4. Mos. 26, 64-65.