He followed the Saviour to Gethsemane, and beheld the agony in the garden, the betrayal, the mockery and scourging-- the crucifixion. Moses saw that as he had lifted up the serpent in the wilderness, so the Son of God must be lifted up, that whosoever would believe on Him "should not perish, but have eternal 476 life." John 3:15. Grief, indignation, and horror filled the heart of Moses as he viewed the hypocrisy and satanic hatred manifested by the Jewish nation against their Redeemer, the mighty Angel who had gone before their fathers. He heard Christ's agonizing cry, "My God, My God, why hast Thou forsaken Me?" Mark 15:34. He saw Him lying in Joseph's new tomb. The darkness of hopeless despair seemed to enshroud the world. But he looked again, and beheld Him coming forth a conqueror, and ascending to heaven escorted by adoring angels and leading a multitude of captives. He saw the shining gates open to receive Him, and the host of heaven with songs of triumph welcoming their Commander. And it was there revealed to him that he himself would be one who should attend the Saviour, and open to Him the everlasting gates. As he looked upon the scene, his countenance shone with a holy radiance. How small appeared the trials and sacrifices of his life when compared with those of the Son of God! how light in contrast with the "far more exceeding and eternal weight of glory"! 2 Corinthians 4:17. He rejoiced that he had been permitted, even in a small measure, to be a partaker in the sufferings of Christ.


Patriarker og profeter kapitel 43. 242.     Fra side 475 i den engelske udgave.tilbage

Moses' død

Han fulgte Frelseren til Getsemane, så hans sjælekamp i haven, forræderiet, forhånelsen, hudstrygelsen og korsfæstelsen. Moses så, at ligesom han havde ophøjet slangen i ørkenen, således skulle Guds Søn ophøjes, for at enhver, som tror på ham, "ikke skal fortabes, men have evigt liv". Joh. 3, 15. Sorg, harme og rædsel fyldte Moses' hjerte, da han så det hykleri og det sataniske had, som den jødiske nation viste over for deres forløser - den mægtige engel, der var draget foran deres fædre. Han hørte Kristi smertefulde råb: "Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Mark. 15, 34. Han så ham ligge i Josefs nye grav. Håbløshedens og fortvivlelsens mørke syntes at indhylle verden, men han skuede videre og så ham opstå som sejrherre og stige til Himmelen i spidsen for en stor skare fanger og under ledsagelse af tilbedende engle. Han så de skinnende porte åbne sig for ham og hørte Himmelens hærskarer byde deres fører velkommen med sejrssange. Her blev det åbenbaret for ham, at han selv skulle være med i Frelserens følge for at åbne de evige porte for ham. Mens han var vidne til dette, var hans ansigt omgivet af en hellig stråleglans. Hans egne prøvelser og ofre forekom ham så små i sammenligning med Guds Søns. Hvor var de lette i sammenligning med den evige "vægt af herlighed" som er i vente 2. Kor. 4, 17. Han glædede sig over, at han havde fået andel i Kristi lidelser, omend i lille målestok.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.