At the divine command the priests advanced to the middle of the channel and stood there while the entire host descended and crossed to the farther side. Thus was impressed upon the minds of all Israel the fact that the power that stayed the waters of Jordan was the same that had opened the Red Sea to their fathers forty years before. When the people had all passed over, the ark itself was borne to the western shore. No sooner had it reached a place of security, and "the soles of the priests' feet were lifted up unto the dry land," than the imprisoned waters, being set free, rushed down, a resistless flood, in the natural channel of the stream.

På Guds bud gik præsterne midt ud i flodlejet. Her blev de stående, mens hele folket gik over til den anden bred. På den måde blev det gjort klart for hele Israel, at Jordans vande blev standset af den samme magt, som fyrre år tidligere havde skilt Det røde Hav ad for deres fædre. Da hele folket var kommet over, blev arken båret over til den vestlige bred. Næppe havde præsterne bragt den i sikkerhed, og næppe havde deres fødder betrådt det tørre land, før de opstemmede vande brusede frem som en uimodståelig flodbølge i flodens normale leje.