Heathen nations had reproached the Lord and His people because the Hebrews had failed to take possession of Canaan, as they expected, soon after leaving Egypt. Their enemies had triumphed because Israel had wandered so long in the wilderness, and they had mockingly declared that the God of the Hebrews was not able to bring them into the Promised Land. The Lord had now signally manifested His power and favor in opening the Jordan before His people, and their enemies could no longer reproach them.

Hebræerne opslog deres første lejr i Kanaan et lille stykke fra Jordan. Her omskar Josua israelitterne. "Mens Israelitterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken." Omskærelsens anordning var ikke blevet praktiseret siden oprøret i Kadesj, og dette var en stadig påmindelse til Israel om, at deres pagt med Gud var blevet brudt, for omskærelsen var netop symbolet på denne pagt. Påsken, der var indstiftet til minde om deres udfrielse af Ægypten, var heller ikke blevet fejret. Årsagen hertil var Herrens mishag over, at folket ville vende tilbage til det land, hvor de havde været trælle. Men nu skulle Israel ikke være forstødt længere. Gud anerkendte dem endnu engang som sit folk, og pagtstegnet blev genindført. Alle de israelitter, der var blevet født i ørkenen, blev omskåret. Herren sagde til Josua: "I dag har jeg bortvæltet Ægyptens forsmædelse fra Eder," og som en hentydning hertil blev deres lejrplads kaldt Gilgal, der betyder "bortvælte".