Moses was dead, but his influence did not die with him. It was to live on, reproducing itself in the hearts of his people. The memory of that holy, unselfish life would long be cherished, with silent, persuasive power molding the lives even of those who had neglected his living words. As the glow of the descending sun lights up the mountain peaks long after the sun itself has sunk behind the hills, so the works of the pure, the holy, and the good shed light upon the world long after the actors themselves have passed away. Their works, their words, their example, will forever live. "The righteous shall be in everlasting remembrance." Psalm 112:6.


Patriarker og profeter kapitel 44. 246.     Fra side 481 i den engelske udgave.tilbage

Overgangen over Jordan

Moses var død, men hans indflydelse levede videre. Den skulle fortsat gøre sig gældende og fornys i folkets hjerte. Mindet om hans hellige, uegennyttige liv ville længe blive bevaret og med stille, overbevisende kraft påvirke selv de mennesker, som ikke ville lytte til hans ord, mens han levede. Ligesom den nedgående sols stråler oplyser bjergtoppene, længe efter at solen er gået ned bag højene, således kastes lyset fra rene, hellige og gode menneskers handlinger ud over verden, længe efter at de pågældende er gået bort. Deres gerninger, deres ord og deres eksempel lever for evigt. "Den retfærdige ihukommes for evigt." Sl. 112, 6.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.