One of the strongest fortresses in the land--the large and wealthy city of Jericho--lay just before them, but a little distance from their camp at Gilgal. On the border of a fertile plain abounding with the rich and varied productions of the tropics, its palaces and temples the abode of luxury and vice, this proud city, behind its massive battlements, offered defiance to the God of Israel. Jericho was one of the principal seats of idol worship, being especially devoted to Ashtaroth, the goddess of the moon. Here centered all that was vilest and most degrading in the religion of the Canaanites. The people of Israel, in whose minds were fresh the fearful results of their sin at Beth-peor, could look upon this heathen city only with disgust and horror.

Dette kapitel er bygget op over Josva 5,13-15; 6; 7
Hebræerne var kommet ind i Kanaan, men de havde ikke erobret det, og efter menneskelige beregninger ville det kræve en lang og hård kamp at tage det i besiddelse. Landet var beboet af et stærkt folk, som var besluttet på at forhindre, at der blev gjort indfald i deres rige. De forskellige stammer havde sluttet forbund, fordi de frygtede den samme fare. De havde heste og jernbeslåede stridsvogne, og desuden havde de den store fordel, at de kendte landet og var krigsvante. Hertil kom, at landet var befæstet. Der var store byer med himmelhøje fæstningsværker". 5. Mos. 9, 1. Israelitterne kunne kun gøre sig håb om at sejre i den forestående kamp, hvis de fik hjælp ovenfra.