According to the directions given by Moses, a monument of great stones was erected upon Mount Ebal. Upon these stones, previously prepared by a covering of plaster, the law was inscribed--not only the ten precepts spoken from Sinai and engraved on the tables of stone, but the laws communicated to Moses, and by him written in a book. Beside this monument was built an altar of unhewn stone, upon which sacrifices were offered unto the Lord. The fact that the altar was set up on Mount Ebal, the mountain upon which the curse was put, was significant, denoting that because of their transgressions of God's law, Israel had justly incurred His wrath, and that it would be at once visited, but for the atonement of Christ, represented by the altar of sacrifice.

I overensstemmelse med Moses' befaling blev der bygget et monument af store sten på Ebals bjerg. På disse sten, der i forvejen var kalket over, blev loven afskrevet. Det gjaldt både de ti bud, som var blevet forkyndt fra Sinaj og skrevet på stentavlerne, og de love, der var blevet overdraget til Moses, og som han havde skrevet i en bog. Ved siden af dette monument blev der bygget et alter af utilhugne sten, og herpå blev der lagt ofre til Herren. Det havde stor betydning, at alteret blev bygget på Ebals bjerg, hvorfra forbandelserne blev udtalt. Herved blev det tilkendegivet, at Israel med rette havde pådraget sig Guds vrede ved at overtræde hans lov, og at han øjeblikkelig ville have straffet dem, hvis ikke Kristus havde skaffet dem soning. Brændofferalteret var et symbol på denne soning.