Another claim concerning the division of the land revealed a spirit widely different from that of Caleb. It was presented by the children of Joseph, the tribe of Ephraim with the half tribe of Manasseh. In consideration of their superior numbers, these tribes demanded a double portion of territory. The lot designated for them was the richest in the land, including the fertile plain of Sharon; but many of the principal towns in the valley were still in possession of the Canaanites, and the tribes shrank from the toil and danger of conquering their possessions, and desired an additional portion in territory already subdued. The tribe of Ephraim was one of the largest in Israel, as well as the one to which Joshua himself belonged, and its members naturally regarded themselves as entitled to special consideration. "Why hast thou given me but one lot and one portion to inherit," they said, "seeing I am a great people?" But no departure from strict justice could be won from the inflexible leader.

Der var også nogle andre, der gjorde krav på et område af landet, men de havde en helt anden indstilling end Kaleb. Det var Josefs børn, Efraims stamme og Manasses halve stamme. Disse stammer krævede en dobbelt arvelod, fordi de var så talstærke. De havde fået tildelt den rigeste del af landet, indbefattet Sarons frugtbare slette, men mange af de vigtigste byer i dalen var stadig i kanaanæernes besiddelse, og de nævnte stammer ville helst undgå de anstrengelser og farer, der var forbundet med at erobre disse dele af landet, og ønskede at få et ekstra stykke af det område, der allerede var erobret. Efraim var en af de største stammer i Israel. Josua hørte til denne stamme, og derfor mente stammens medlemmer, at der burde vises dem særlige hensyn. "Hvorfor har du kun givet mig een lod og een part til arvelod," spurgte de, "skønt jeg er et talrigt folk?" Men det var umuligt at få den ubestikkelige leder til at vige en tomme fra retfærdighedens slagne vej. Han svarede: "Når du er et talrigt folk, så drag op i skovlandet og ryd dig jord der i perizzitternes og refaitternes land, siden Efraims bjergland er dig for trangt!" Deres svar afslørede den virkelige grund til deres klage. De havde hverken tro eller mod nok til at drive kanaanæerne bort. "Bjerglandet er os ikke nok," sagde de, "og alle kanaanæerne, som bor på slettelandet, har jernbeslagne vogne!"