If the law could be changed, man might have been saved without the sacrifice of Christ; but the fact that it was necessary for Christ to give His life for the fallen race, proves that the law of God will not release the sinner from its claims upon him. It is demonstrated that the wages of sin is death. When Christ died, the destruction of Satan was made certain. But if the law was abolished at the cross, as many claim, then the agony and death of God's dear Son were endured only to give to Satan just what he asked; then the prince of evil triumphed, his charges against the divine government were sustained. The very fact that Christ bore the penalty of man's transgression is a mighty argument to all created intelligences that the law is changeless; that God is righteous, merciful, and self-denying; and that infinite justice and mercy unite in the administration of His government.


Patriarker og profeter kapitel 5. 36.     Fra side 70 i den engelske udgave.tilbage

Frelsesplanen

Hvis loven kunne forandres, kunne mennesket være blevet frelst uden Kristi offer; men det, at det var nødvendigt for Kristus at give sit liv for den faldne menneskehed, beviser, at Guds lov ikke fritager nogen synder for dens krav på ham. Det blev bevist, at syndens løn er døden. Da Kristus døde, var Satans tilintetgørelse sikret. Men hvis loven blev ophævet på korset, som mange hævder, udholdt Guds kære Søn smerte og døden blot for at give Satan, hvad han ønskede. Så ville ondskabens fyrste have vundet en sejr, for da ville hans anklager mod Guds regering være blevet bekræftet. At Kristus bar straffen for menneskenes overtrædelser, er netop et vægtigt argument for alle skabte væsener på, at loven er uforanderlig, at Gud er retfærdig, barmhjertig og selvfornægtende, og at evig retfærdighed og barmhjertighed forenes i Guds regerings styrelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.