Idet de steg op ad højene og fik den hellige by i sigte, betragtede de med hellig ærbødighed de store skarer af tilbedende, som var på vej til templet. De så røgelsen stige til vejrs, og ved lyden af levitternes horn, som bebudede den hellige tjenestes begyndelse, blev de grebet af øjeblikkets inspiration og sang:
"Stor og højlovet er vor Gud
i sin stad.
Smukt løfter sig hans hellige bjerg,
al Jordens fryd,
Zions bjerg i det højeste nord,
den store konges by."
Sl. 48, 1-2.