All Israel had been taught to regard the ark with awe and reverence. When required to remove it from place to place the Levites were not so much as to look upon it. Only once a year was the high priest permitted to behold the ark of God. Even the heathen Philistines had not dared to remove its coverings. Angels of heaven, unseen, ever attended it in all its journeyings. The irreverent daring of the people at Beth-shemesh was speedily punished. Many were smitten with sudden death.

Disse vise mænd var klar over, at der var knyttet en mystisk magt til arken en magt, som de ikke kunne besejre med deres visdom. Men til trods herfor rådede de ikke folket til at opgive afgudsdyrkelsen og begynde at tjene Herren. De var blevet tvunget til at underkaste sig Israels Guds myndighed på grund af de hårde straffe, han havde sendt over dem, men de hadede ham stadigvæk. Guds straffedomme kan overbevise syndere om, at det er håbløst at kæmpe imod ham. De bliver måske tvunget til at underkaste sig hans magt, men i hjertet fortsætter de med at gøre modstand imod ham. En sådan underkastelse kan ikke frelse synderen. Gud anerkender først et menneskes anger, når det har givet ham sit hjerte og ladet hans guddommelige nåde gøre det stille.