That the occasion might never be forgotten, Samuel set up, between Mizpeh and Shen, a great stone as a memorial. He called the name of it Ebenezer, "the stone of help," saying to the people, "hitherto hath Jehovah helped us."

Den israelitiske nation vedblev at være irreligiøs og afguderisk, og som straf blev den til stadighed knægtet af filistrene. I dette tidsrum aflagde Samuel besøg i alle landets byer og landsbyer og søgte at vende folkets hjerte til deres fædres Gud. Hans anstrengelser var ikke resultatløse. Israelitterne "sukkede efter Herren" da de havde været udsat for fjendernes undertrykkelse i tyve år. Samuel sagde til dem: "Hvis I vil omvende Eder til Herren af hele Eders hjerte, skil Eder så af med de fremmede guder og astarterne; vend Eders hu til Herren og dyrk ham alene." Heraf ser vi, at Samuel underviste folket i praktisk gudsfrygt og opfordrede dem til at tjene Gud af hjertet, ligesom Kristus gjorde, da han var på Jorden. De religiøse ceremonier havde ingen værdi for Israel uden Kristi nåde. Det samme er tilfældet for det nye Israels vedkommende.