The people of the besieged city begged a respite of seven days. To this the Ammonites consented, thinking thus to heighten the honor of their expected triumph. Messengers were at once dispatched from Jabesh, to seek help from the tribes west of Jordan. They carried the tidings to Gibeah, creating widespread terror. Saul, returning at night from following the oxen in the field, heard the loud wail that told of some great calamity. He said, "What aileth the people that they weep?" When the shameful story was repeated, all his dormant powers were roused. "The Spirit of God came upon Saul. . . . And he took a yoke of oxen, and hewed them in pieces, and sent them throughout all the coasts of Israel by the hands of messengers, saying, Whosoever cometh nor forth after Saul and after Samuel, so shall it be done unto his oxen."

Indbyggerne i den belejrede by bad om syv dages frist. Ammonitterne tilstod dem det ud fra den betragtning, at deres sejr derved ville blive så meget større. Der blev straks sendt sendebud af sted fra Jabesj for at bede stammerne vest for Jordan om hjælp. De forebragte indbyggerne i Gibea sagen, og disse blev grebet af stor rædsel. Da Saul kom hjem fra marken om aftenen med sine okser, hørte han folket græde højlydt og var straks klar over, at der var sket en eller andet stor ulykke. Han sagde: "Hvad er der i vejen med folket, siden det græder?" Da han hørte fjendernes grusomme krav, vaktes alle hans slumrende kræfter. "Da Saul hørte det, overvældede Guds Ånd ham ..... Så tog han et spand okser og sønderhuggede dem, sendte folk ud med stykkerne i hele Israels land og lod sige: "Hvis nogen ikke følger Saul og Samuel, skal der handles således med hans okser!"