Samuel was instructed to grant the request of the people, but to warn them of the Lord's disapproval, and also make known what would be the result of their course. "And Samuel told all the words of the Lord unto the people that asked of him a king." He faithfully set before them the burdens that would be laid upon them, and showed the contrast between such a state of oppression and their present comparatively free and prosperous condition. Their king would imitate the pomp and luxury of other monarchs, to support which, grievous exactions upon their persons and property would be necessary. The goodliest of their young men he would require for his service. They would be made charioteers and horsemen and runners before him. They must fill the ranks of his army, and they would be required to till


Patriarker og profeter kapitel 59. 314.     Fra side 606 i den engelske udgave.tilbage

Israels første konge

Samuel fik besked på at opfylde folkets ønske, men han skulle samtidig lade dem forstå, at de havde pådraget sig Herrens mishag, og fortælle dem, hvad der ville blive følgen af at følge den kurs, de nu havde valgt. "Så forebragte Samuel folket, som krævede en konge af ham, alle Herrens ord." Samuel fortalte dem uden omsvøb, hvilke byrder der ville blive pålagt dem, når de fik en konge, og påviste forskellen mellem de forholdsvis frie og gode kår, som de havde nu, og det åg, de ville komme til at leve under, når de havde fået en konge. Deres konge ville efterligne andre kongers pomp og pragt, og for at kunne gøre det ville det blive nødvendigt for ham at pålægge dem store, tunge byrder ved at lægge beslag på både deres arbejdskraft og deres ejendele. Han ville forlange, at de bedste af deres unge mænd skulle gøre tjeneste for ham. De ville blive sat til at passe hans vogne og heste og løbe foran ham. De skulle gøre tjeneste i hans hær, og de ville blive sat til at dyrke hans marker, høste hans afgrøder og lave hans krigsredskaber. Han ville tage Israels døtre til at koge og bage ved hoffet. Han ville give sine hoffolk det bedste af landet, som Herren selv havde givet folket. Han ville også tage de bedste af deres trælle og det bedste af deres kvæg "til sit eget arbejde". Foruden alt dette ville kongen kræve en tiendedel af deres indtægter, enten i form af deres arbejdsudbytte eller jordens produkter. "I selv skal blive hans trælle," sluttede profeten, "og når I da til den tid klager over Eders konge, som I har valgt Eder, så vil Herren ikke bønhøre Eder!" Når kongedømmet først var oprettet, kunne de ikke afskaffe det igen efter forgodtbefindende, selv om det voldte dem nok så store kvaler.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.