When Cain saw that his offering was rejected, he was angry with the Lord and with Abel; he was angry that God did not accept man's substitute in place of the sacrifice divinely ordained, and angry with his brother for choosing to obey God 74 instead of joining in rebellion against Him. Notwithstanding Cain's disregard of the divine command, God did not leave him to himself; but He condescended to reason with the man who had shown himself so unreasonable. And the Lord said unto Cain, "Why art thou wroth? and why is thy countenance fallen?" Through an angel messenger the divine warning was conveyed: "If thou doest well, shalt thou not be accepted? And if thou doest not well, sin lieth at the door." The choice lay with Cain himself. If he would trust to the merits of the promised Saviour, and would obey God's requirements, he would enjoy His favor. But should he persist in unbelief and transgression, he would have no ground for complaint because he was rejected by the Lord.

Da Kain så, at hans offer blev forkastet, blev han vred på Herren og Abel. Han blev vred på Herren, fordi han ikke antog menneskets erstatning for det offer, der var påbudt af Gud, og han blev vred på sin broder, fordi denne valgte at adlyde Gud i stedet for at være med i oprøret mod ham. Trods Kains ligegyldighed over for Guds bud blev han ikke overladt til sig selv. Gud nedlod sig til at tale med den mand, der havde vist sig så urimelig. Herren sagde til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved?" Guds advarsel blev givet gennem en engel: "Når du handler vel, kan du løfte hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer synden ved døren." Det stod til Kain selv at vælge. Hvis han ville stole på den lovede frelsers fortjenester og adlyde Guds krav, ville han kunne nyde Guds gunst. Men hvis han blev ved at leve i vantro og overtrædelse, ville han ikke have nogen grund til beklagelse, fordi han blev forkastet af Herren.