The class of worshipers who follow the example of Cain includes by far the greater portion of the world; for nearly every false religion has been based on the same principle--that man can depend upon his own efforts for salvation. It is claimed by some that the human race is in need, not of redemption, but of development--that it can refine, elevate, and regenerate itself. As Cain thought to secure the divine favor by an offering that lacked the blood of a sacrifice, so do these expect to exalt humanity to the divine standard, independent of the atonement. The history of Cain shows what must be the results. It shows what man will become apart from Christ. Humanity has no power to regenerate itself. It does not tend upward, toward the divine, but downward, toward the satanic. Christ is our only hope. "There is none other name under heaven given among men, whereby we must be saved." "Neither is there salvation in any other." Acts 4:12.

De tilbedere, der følger Kains eksempel, omfatter langt den største del af menneskeheden, for næsten alle falske religioner er baseret på det princip, at mennesket kan blive frelst ved at stole på sine egne anstrengelser. Det hævdes af nogle, at menneskeheden ikke trænger til forløsning, men til udvikling, og at den kan forædle, højne og genføde sig selv. Ligesom Kain mente, at han kunne opnå Guds gunst ved at bringe et offer uden at udgyde blod, således venter disse at kunne hæve menneskeheden op til det guddommelige stade uafhængigt af forsoningen. Kains levnedsløb er et eksempel på, hvad resultatet vil blive. Det viser, hvordan det vil gå mennesket uden Kristus. Menneskeheden har ingen evne til at genføde sig selv. Den hæver sig ikke opad mod det guddommelige, men synker nedad mod det sataniske. Kristus er vort eneste håb. "Der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, Hvorved vi kan frelses." ApG. 4, 12.