Angels of heaven shielded Jonathan and his attendant, angels fought by their side, and the Philistines fell before them. The earth trembled as though a great multitude with horsemen and chariots were approaching. Jonathan recognized the tokens of divine aid, and even the Philistines knew that God was working for the deliverance of Israel. Great fear seized upon the host, both in the field and in the garrison. In the confusion, mistaking their own soldiers for enemies, the Philistines began to slay one another. 624

Himmelske engle beskyttede Jonatan og hans ledsager, engle kæmpede ved deres side, og filisterne blev slået. Jorden rystede, som om der var en stor hær med ryttere og vogne på vej. Jonatan forstod, at det var et tegn på Guds hjælp, og selv filisterne var klar over, at Gud var i færd med at gribe ind for at befri Israel. Både hæren på slagmarken og i garnisonen blev grebet af frygt. I forvirringen begyndte filisterne at dræbe hinanden, fordi de antog deres egne soldater for fjender. Kort efter kunne slagtummelen høres i israelitternes lejr. Kongens vagtposter indberettede, at der var opstået forvirring blandt filisterne, og at der blev gjort indhug i deres hær. Hebræerne troede, at alle deres soldater var hjemme i lejren, men da de undersøgte sagen, viste det sig, at Jonatan og hans våbendrager var borte. Da Saul så, at filisterne blev slået tilbage, drog han imod fjenden med sin hær. De hebræere, som var gået over til fjenden, svigtede nu filisterne. Desuden kom der et stort antal israelitter ud fra deres skjulesteder, og mens filisterne flygtede, gjorde Sauls hær et frygteligt indhug i dem.