In Saul, God had given to Israel a king after their own heart, as Samuel said when the kingdom was confirmed to Saul at Gilgal, "Behold the king

Da Gud valgte Saul, gav han Israel en konge efter deres eget ønske. Da kongevalget blev bekræftet i Gilgal, sagde Samuel: "Her står kongen, som I har valgt og krævet." 1 Sam. 12, 13. Saul havde et smukt ydre, var høj af vækst og havde en fyrstelig holdning. Han så netop ud, som folket havde forestillet sig en konge, og de betragtede hans personlige tapperhed og hans evner som hærfører som de vigtigste egenskaber, når det gjaldt om at skabe respekt hos andre nationer. Det betød mindre for dem, om han var i besiddelse af de højere egenskaber, som var den vigtigste betingelse for, at han kunne styre folket med retfærdighed og upartiskhed. De bad ikke om en konge, som havde en ædel karakter og elskede og frygtede Gud. De havde ikke bedt Gud vise dem, hvilke egenskaber en konge skulle have for at kunne bevare deres særpræg som Guds ejendomsfolk. De bad ikke om, at Guds vilje måtte ske, men ville for enhver pris have deres egen vilje. Derfor gav Gud dem en konge, som svarede til deres ønske - en konge, hvis karakter var en afspejling af deres egen karakter. Deres hjerte var ikke under Guds kontrol, og Guds nåde havde heller ikke fået lov til at præge deres konge. Under denne konges regering ville de opnå den erfaring, som var nødvendig for at få dem til at indse deres fejltagelse og atter begynde at tjene Gud.