Dette kapitel er bygget op over 1 Sam 18-22

Da Goliat var blevet dræbt, ville Saul ikke lade David vende tilbage til sin faders hus, men beholdt ham hos sig. Nu blev "Jonatans sjæl bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl". Jonatan og David sluttede pagt om, at de ville være som brødre, og kongens søn "afførte sig sin kappe og gav David den tillige med sin våbenkjortel, ja endog sit sværd, sin bue og sit bælte". Skønt der blev lagt store ansvar på Davids skuldre, bevarede han sin beskedenhed og vandt både folkets og kongehusets hjerte.