In the cave of Adullam the family were united in sympathy and affection. The son of Jesse could make melody with voice and harp as he sang, "Behold, how good and how pleasant it is for brethren to dwell together in unity!" Psalm 133:1. He had tasted the bitterness of distrust on the part of his own brothers; and the harmony that had taken the place of discord brought joy to the exile's heart. It was here that David composed the fifty-seventh psalm. | |
Patriarker og profeter kapitel 64. 342. Fra side 658 i den engelske udgave. | tilbage |
I Adullams hule blev familien knyttet sammen i gensidig sympati og kærlighed, og her kunne Isajs søn slå harpen an og synge: "Se, hvor godt og hvor lifligt er det, når brødre bor tilsammen." Sl. 133, 1. David havde haft den bitre erfaring, at hans egne brødre nærede mistillid til ham, og nu var han lykkelig over, at striden var blevet bilagt. Det var her, David skrev den 57. Salme. |