Abigajil antydede, hvilken opgave David burde påtage sig. Han skulle føre Herrens krige, men skulle ikke hævne den uret, som blev begået imod ham personligt, selv om han blev forfulgt og betragtet som en forræder. Hun fortsatte: "Og skulle nogen rejse sig for at forfølge dig og stå dig efter livet, måtte da min herres liv være bundet i de levendes knippe hos Herren din Gud ..... Når Herren så for min herre opfylder alt det gode, han lovede dig, og sætter dig til fyrste over Israel, da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min herre får ikke samvittighedsnag af, at han uden grund udgød blod, og at min herre tog sig selv til rette. Og når Herren gør vel imod min herre, kom da din trælkvinde i hu!" 1. Sam. 25, 29-31.