Before the break of day he returned with his attendants to the camp of Israel to make ready for the conflict. By consulting that spirit of darkness Saul had destroyed himself. Oppressed by the horror of despair, it would be impossible for him to inspire his army with courage. Separated from the Source of strength, he could not lead the minds of Israel to look to God as their helper. Thus the prediction of evil would work its own accomplishment.

Israelitternes og filisternes hære udkæmpede et dødeligt slag på Sjunemsletten og Gilboabjergets skråninger. Skønt Saul havde mistet alt håb efter den frygtelige oplevelse i hulen i En-Dor, kæmpede han med en uovertruffen tapperhed for at redde sin trone og sit rige Men det var forgæves. "Israels mænd flygtede for filisterne og de faldne lå rundt om på Gilboas bjerg." Tre af kongens tapre sønner faldt ved hans side. Bueskytterne trængtes om Saul. Han havde set sine soldater falde omkring sig og havde været vidne til, at kongesønnerne blev hugget ned med sværdet. Han var selv såret og kunne hverken kæmpe eller flygte. Det var umuligt for ham at komme bort, og da han ikke ville tages levende til fange af filisterne, sagde han til sin våbendrager: "Drag dit sværd og gennembor mig." Men våbendrageren nægtede at lægge hånd på Herrens salvede. Da tog Saul sit eget liv ved at styrte sig i sit sværd.