Dumb with horror and amazement, David and his men for a little time gazed in silence upon the blackened and smoldering ruins. Then as a sense of their terrible desolation burst upon them, those battle-scarred warriors "lifted up their voice and wept, until they had no more power to weep." | |
Patriarker og profeter kapitel 68. 360. Fra side 692 i den engelske udgave. | tilbage |
David og hans mænd stod et øjeblik som lamslåede og betragtede de rygende ruiner. Da den frygtelige sandhed gik op for dem, brast de hårdføre krigere "i lydelig gråd, og de græd, til de ikke kunne mere". |