In the midst of a life of active labor, Enoch steadfastly maintained his communion with God. The greater and more pressing his labors, the more constant and earnest were his prayers. He 87 continued to exclude himself, at certain periods, from all society. After remaining for a time among the people, laboring to benefit them by instruction and example, he would withdraw, to spend a season in solitude, hungering and thirsting for that divine knowledge which God alone can impart. Communing thus with God, Enoch came more and more to reflect the divine image. His face was radiant with a holy light, even the light that shineth in the face of Jesus. As he came forth from these divine communings, even the ungodly beheld with awe the impress of heaven upon his countenance.

Under sin flittige gerning bevarede Enok støt sin forbindelse med Gud. Jo større og mere presserende hans arbejde var, des mere udholdende og alvorlige blev hans bønner. Til visse tider afsondrede han sig helt fra mennesker. Når han havde været blandt folket i nogen tid, travlt optaget af arbejde for at gavne dem med sin undervisning og ved sit eksempel, trak han sig tilbage for at tilbringe en tid i ensomhed, hungrende og tørstende efter den guddommelige kundskab, som Gud alene kan give. Idet Enok således samtalede med Gud, genspejlede han mere og mere Guds billede. Hans ansigt skinnede af et helligt lys, det lys, der stråler fra Jesu ansigt. Efter disse samvær med Gud betragtede selv de ugudelige med ærefrygt det himmelske præg på hans ansigt.