Feeling that his own heart was not wholly right with God, David, seeing the stroke upon Uzzah, had feared the ark, lest some sin on his part should bring judgments upon him. But Obed-edom, though he rejoiced with trembling, welcomed the sacred symbol as the pledge of God's favor to the obedient. The attention of all Israel was now directed to the Gittite and his household; all watched to see how it would fare with them. "And the Lord blessed Obed-edom, and all his household."

David følte, at han heller ikke havde gjort sin sag helt op med Gud, og da han så Uzza blive dræbt, blev han bange for arken, fordi han frygtede for, at også han ville blive straffet for en eller anden synd. Skønt Obed-Edoms glæde var blandet med frygt, bød han det hellige symbol velkommen, fordi han betragtede det som et pant på Guds velsignelse til de lydige. Nu rettede hele Israel opmærksomheden imod gatitten og hans hus for at se, hvordan det ville gå dem. "Og Herren velsignede Obed-Edom og hele hans hus." Guds irettesættelse havde den tilsigtede virkning på David. Han kom som aldrig før til at indse, hvor hellig Guds lov er, og hvor betydningsfuldt det er at vise streng lydighed. Da David så, at Obed-Edoms hus blev velsignet, gav det ham fornyet tro på, at arken ville blive til velsignelse for ham og hans folk.