It was indeed a formidable alliance. The inhabitants of the region lying between the river Euphrates and the Mediterranean Sea had leagued with the Ammonites. The north and east of Canaan was encircled with armed foes, banded together to crush the kingdom of Israel.

Hebræerne forholdt sig ikke passive, indtil fjenderne havde gjort indfald i deres land. Under anførsel af Joab satte deres hære over Jordan og rykkede imod ammonitternes hovedstad. Da den hebraiske hærfører drog i kamp med sine soldater, søgte han at opildne dem ved at sige: "Tag mod til dig og lad os tappert værge vort folk og vor Guds byer, så får Herren gøre, hvad ham tykkes godt!" 1. Krøn. 19, 13. Fjendernes forenede hære blev besejret i det allerførste slag, men de var stadig ikke tilbøjelige til at opgive krigen og rykkede ud til kamp igen året efter. Nu samlede Syriens konge sine styrker og truede Israel med en vældig hær. David var fuldt ud klar over, hvor meget der stod på spil i denne krig, og overtog selv kommandoen over hæren. Takket være Guds hjælp tilføjede han fjenderne et så eftertrykkeligt nederlag, at syrerne lige fra Libanon til Eufratfloden ikke blot sluttede fred, men blev Israel skatskyldige. David fortsatte energisk krigen mod ammonitterne, til deres fæstninger faldt, og hele egnen kom i Israels besiddelse.