But Noah stood like a rock amid the tempest. Surrounded by popular contempt and ridicule, he distinguished himself by his holy integrity and unwavering faithfulness. A power attended his words, for it was the voice of God to man through His servant. Connection with God made him strong in the strength of infinite power, while for one hundred and twenty years his solemn voice fell upon the ears of that generation in regard to events, which, so far as human wisdom could judge, were impossible.

Men Noa stod som en klippe midt i uvejret. Da han blev gjort til genstand for folks foragt og latterliggørelse, udmærkede han sig ved hellig retskaffenhed og en urokkelig troskab. Hans ord ledsagedes af en særlig kraft, for de var Guds stemme til menneskene gennem hans tjener. Forbindelsen med Gud udrustede Noa med ubegrænset kraft, medens han i et hundrede og tyve år højtideligt talte til denne slægt om begivenheder, der så vidt menneskelig visdom kunne skønnes, umuligt kunne indtræffe.