From the highest peaks men looked abroad upon a shoreless ocean. The solemn warnings of God's servant no longer seemed a subject for ridicule and scorning. How those doomed sinners longed for the opportunities which they had slighted! How they 101 pleaded for one hour's probation, one more privilege of mercy, one call from the lips of Noah! But the sweet voice of mercy was no more to be heard by them. Love, no less than justice, demanded that God's judgments should put a check on sin. The avenging waters swept over the last retreat, and the despisers of God perished in the black depths.

Fra de højeste tinder kunne menneskene se ud over et endeløst hav. Guds tjeners højtidelige advarsler var ikke længere genstand for latterliggørelse og hån. Hvor disse dødsdømte syndere længtes efter de anledninger, de havde ringeagtet! Hvor de bønfaldt om endnu een times prøvetid, endnu een nådig anledning, endnu eet kald fra Noas læber! Men de skulle ikke mere høre nådens stemme. Både kærligheden og retfærdigheden krævede, at Guds straffedomme gjorde ende på synden. Hævnens vande skyllede hen over det sidste tilflugtsted, og de, som foragtede Gud, omkom i det mørke dyb.