Noah and his family anxiously waited for the decrease of the waters, for they longed to go forth again upon the earth. Forty days after the tops of the mountains became visible, they sent out a raven, a bird of quick scent, to discover whether the earth had become dry. This bird, finding nothing but water, continued to fly to and from the ark. Seven days later a dove was sent forth, which, finding no footing, returned to the ark. Noah waited seven days longer, and again sent forth the dove. When she returned at evening with an olive leaf in her mouth, there was great rejoicing. Later "Noah removed the covering of the ark, and looked, and, behold, the face of the ground was dry." Still he waited patiently within the ark. As he had entered at God's command, he waited for special directions to depart.

Noa og hans familie ventede ivrigt på, at vandet skulle aftage, for de længtes efter at sætte fødderne på jorden igen. Fyrre dage efter at bjergtoppene var blevet synlige, sendte de en ravn ud en fugl, der havde en god sporsans for at opdage, om jorden var blevet tør. Da denne fugl ikke fandt andet end vand, vedblev den at flyve til og fra arken. Syv dage senere blev en due sendt ud, men da den ikke fandt nogen føde, vendte den tilbage til arken. Noa ventede endnu syv dage og sendte så igen en due ud. Da den kom tilbage om aftenen med et olieblad i næbbet, blev der stor glæde. Senere tog Noa "dækket af arken, og da han så sig om, se, da var jordens overflade tør. Men han ventede stadig tålmodigt i arken. Ligesom han var gået ind på Guds befaling, ventede han nu på en særlig befaling om at gå ud.