Jesus bar den frygtelige byrde, som ansvaret for menneskernes Frelse medførte. Han vidste, at når der ikke skete en afgjort forandring i Menneskene s principper og fortsætter, ville alle gå fortabt. Det var denne slægt, der tyngede på hans sjæl, og ingen kan fatte, hvor svær den byrde var, som hvilede på ham. Gennem barndommen, ungdommen og manddommen gik han alene. Men det var himmelsk at være i hans nærhed. Dag efter dag mødte han prøvelser og fristelser; daglig kom han i berøring med det onde og var vidne til dets magt over dem, han søgte at velsigne og frelse. Men han gav ikke tabt, blev ikke mismodig.