"I megen kummer og med beklemt hjerte," sagde han, "skrev jeg til jer, under mange tårer, ikke at I skulle blive bedrøvede, men på det, at I skulle kende den kærlighed, som jeg overflødig har til jer." (2Kor 2,4) "Thi om jeg bedrøvede jer ved mit brev, så angrer jeg det ikke; om jeg end før angrede det ..... så glæder jeg mig nu, ikke over at I blev bedrøvede, men over at I blev bedrøvede til omvendelse..... Thi se, just dette, at I blev bedrøvede efter Gud, Hvilken Iver det virkede hos jer, ja forsvar, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja nidkærhed, ja straf! I alt viste I jer at være rene i den sag..... Derfor er vi blevet trøstede." (2Kor 7,8-13)