Lad så vidt muligt dem, hvis grå hår og vaklende gang viser, at de nærmer sig graven, blive hos deres venner og bekendte. Lad dem tilbede Gud sammen med sådanne, som de har kendt og elsket. Lad kærlige, ømme hænder tage sig af dem. Når som helst de er i stand til det, bør det være enhver families privilegium at hjælpe deres egne slægtninge. Når dette ikke kan ske, så påhviler det menigheden og bør betragtes både som et privilegium og som en pligt. Alle, som har Kristi Ånd, vil have en kærlig omsorg for de svage og gamle.