Når det er gået op for dem, at Herren forventer, at de som hans stedfortrædere skal afhjælpe menneskelig lidelse, så vil mange lade deres midler og deres sympati flyde til gavn for de fattige. Idet deres sind på denne måde ledes bort fra deres egne selviske interesser, vil mange overgive sig til Kristus. Med deres indflydelse og deres midler vil de med glæde forene sig med det ringe redskab, som Gud brugte til deres omvendelse. Ved en rigtig brug af deres jordiske skatte vil de samle sig "en skat, som ikke forgår, i himlene, hvor ingen tyv kommer til, og intet møl fordærver". |