"Er det ikke den, at du deler dit brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit hus? Når du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra han, som er dit eget kød? Da skal dit lys frembryde som morgenrøden, og din lægedom skal skride frem i hast, og din retfærdighed skal gå frem for dit ansigt, Herrens herlighed skal slutte til efter dig. Da skal du påkalde, og Herren skal bønhøre, du skal råbe, og han skal sige: se, her er jeg; hvis du borttager åget fra din midte, og ikke udstrækker fingrene, og ikke taler uret. Og hvis du rækker til den hungrige, hvad din egen sjæl har lyst til, og mætter en vansmægtende sjæl, da skal dit lys oprinde i mørket, og dit mørke skal være som middagen. Og Herren skal altid lede dig og mætte den sjæl i de tørre egne, og styrke dine ben; og du skal blive som en vandrig have og som et kildevæld, hvis vande ikke slår fejl." (Es 58,7-11)