Loven angående spedalskhed angiver også eksempel på hvordan den grundighed, hvorved disse forskrifter skulle gennemføres: "Alle dage, som den plage er på ham den spedalske, skal han være uren; han er uren, han skal bo alene, hans bolig skal være udenfor lejren. Og når på noget klæde er spedalskhedens plet, på uldent klæde eller på linned klæde, eller på tråden eller på vævetråden af linned eller af uldent, eller på skind eller på alt, hvad som er gjort skind," skal det "beses af præsten..... og når..... plagen har udbredt sig videre på klædet eller på tråden eller på vævetråden eller på skindet, på alt hvad som gøres af skind til nogen gerning, da er plagen en indædende spedalskhed; det er urent. Og man skal opbrænde klædet eller tråden eller vævetråden af uldent eller af linned eller hvad tøj der er af skind, på hvilken pletten er; thi det er en indædende spedalskhed, det skal opbrændes med ild." (3Mos 13,46-52)