En kvinde, som er nødsaget til at forfærdige den klædedragt, som moden kræver af hende eller hendes børn, er dømt til uafladeligt slid. En moder med sitrende nerver og rystende fingre arbejder til langt ud på natten for at forsyne sine børns tøj med prydelser, der ikke på nogen måde forøger sundhedsmæssighed, og bekvemmelighed er virkelig skønhed. For modens skyld opofrer hun sit helbred og den sindsro, som er så nødvendig, hvis hun skal give sine børn den rette vejledning. Hjertets og åndsevnernes udvikling skal kunne give sine børn den rette vejledning. Hjertets og åndsevnernes udvikling forsømmes, og sjælen forkrøbledes. |