Alkoholtrafikken er en magt i verden. Den bæres oppe af penge, vaner appetit i forening. Dens magt gør sig gældende endog i kirkesamfundene. Mænd, som direkte eller indirekte har fået deres penge ved brændevinstrafikken, tilhører kirken og "står i godt forhold" til samme. Mange af den yder rigelige bidrag til offentlig godgørenhed. Ved deres gaver støtter de kirkens foretagender og hjælper til med at underholde dens præster. De nyder al den agtelse, som penge skaffer dem. Når kirken optager sådanne medlemmer, så støtter den i virkelighed alkoholstrafikken. Alt for ofte er det tilfældet, at de gejstlige selv ikke besidder mod nok til at forfægte, hvad der er ret. De fortæller ikke deres tilhørere, hvad Gud har sagt angående brændvinshandlerens bestilling. Hvis de talte tydeligt, ville det være ensbetydende med at forarge menigheden, miste deres anseelse og gå glip af deres gage. (note fra oversætteren: dette siges med henblik på de kirkelige forhold i Amerika, hvor menighederne selv antager deres præster og lønner dem.)