Alle som går i Guds skole, behøver sådanne stunder i ensomhed, hvor de kan tale med deres egne hjerter, med naturen og med Gud. Det påhviler dem at leve et liv, som ikke er i overensstemmelse med verden, med dets vaner og skikke, og de trænger til personlig erfaring i at lære Guds vilje at kende. Vi må hver især personlig høre ham tale til vore hjerter. Når enhver anden stemme er tavs, og vi i stilhed venter for hans åsyn, så vil den ro, som hersker i sjælen, gøre Guds røst mere tydelig. Han byder os: Vær stille og vid, at jeg er Gud!" (Sl. 46,11) Dette er den rette forberedelse til al arbejde for Gud. Den, der således er blevet styrket og oplivet, vil selv midt i den rastløse menneskemængde og midt i livets anstrengende travlhed være omgivet af lys og fred. Han vil modtage fornyet styrke, både legemlig og åndeligt. Hans liv vil udsende en vellugt og åbenbare en guddommelig kraft, der vil påvirke menneskernes hjerter.